Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores dagtilbud

Børn er unikke og fantastiske. Alle børn skal have mulighed for at være trygge, lege, grine, udvikles, udfordres samt være en del af et større børnefællesskab. Vi brænder for at gøre jeres barns institutionstid til en nærværende tid.  

Kantatehuset er en integreret institution, der har til huse i en gammel villa i Musikkvarteret, og er normeret til 10 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Det kan forventes af os, at vi er åbne og ærlige omkring jeres barns udvikling og trivsel, og vi er parate til en snak om store og små hverdagssucceser og frustrationer. I kan forvente at møde engagerede og positivt indstillet personale, som brænder for at gøre jeres barns institutionstid til en mindeværdig tid. 

Kantatehuset er en selvejende institution. Det betyder at forældrebestyrelsen har driftsansvaret for institutionen, og lederen er ansvarlig for den daglige kvalitet. Bestyrelsen arbejder med strategiske beslutninger og bidrager til Kantatehusets udvikling og succes. 

Natur og musik er udgangspunktet for store dele af vores lege og aktiviteter. Vi er en institution, som værner om børnenes trivsel og udvikling, samt personalets faglighed.