Vi vægter samarbejdet med jer som forældre meget højt. Vi er åbne og ærlige omkring jeres barns udvikling og trivsel her i Kantatehuset. Vi vil meget gerne tale om jeres barns store og små dagligdags succeser og udfordringer. Vi vil gerne kunne forstå barnets reaktioner, samt have det bedste udgangspunkt for at hjælpe dem. Derfor er det vigtigt, at vi får informationer, hvis der sker ændringer i jer samt jeres barns liv.
Vi forventer I følger med på Aula, at I svarer på beskeder, ferieanmodninger mm via Aula.